Kladde 16

Carpaccio

Gin & Tonic 110,- DDK

Restaurant Krinsen på Hotel Svendborg har altid et bredt udvalg af 8-10 gins fra Fyn og hele verden.
På dette Gin & Tonic kort har vi parret vores speciel gin`s med vores speciel tonic`s, så de hver især klæder hinanden i henhold til ginnens botanicals, vi ønsker jer en god oplevelse.

Med venlig hilsen
Tjenerteamet på Restaurant Krinsen, Hotel Svendborg

 

Sydfynsk “Rabarber gin”

De friske økologiske rabarber i denne gin lavet af Jes fra Mosgaard på Sydfyn koldpresses for at få maksimal duft og varmes forsigtigt til saft med sødme og Bourbon vanilje. Saften tilsættes til den destillerede gin og reducerer den fra destillerings styrke til flaske styrke. De friske rabarber fornemmes og giver en behagelig syre der matches af sødme og vanilje – en nydelse for både øje og smag. Botanicals i denne gin er: Enebær, anisfrø, nelliker, rosa peber, korianderfrø og frisk lime, citron og appelsin. Serveres med Fever-Tree Indian Tonic en prisvindende tonic sammensat af naturlige ingredienser af højeste kvalitet. De to stiftere af Fever-Tree brugte 18 måneder på at rejse verden rundt for at finde de helt rigtige råvarer til denne tonic. Hovedingrediensen er kinin fra barken af træer, der vokser på grænsen mellem Congo og Rwanda. Træerne producerer verdens reneste kinin og giver tonicen sin sprøde bitterhed. Derudover består denne tonic af kildevand, rørsukker og 8 aromatiske botaniske olier – blandt andet fra håndpressede bitre appelsiner fra Tanzania og rørsukker.

Garnish: Rosa peber, nelliker, enebær og frisk appelsin
Alkohol: 38%

 

Grøn “Hendrick`s gin”

Ingen anden gin smager som Hendrick’s Gin, den produceres af William Grant i Skotland, den har fået tilført botanicals som rose og agurk, som på lækker vis understøttes af intet mindre end 11 urter og krydderier fra de fire verdenshjørner. Denne finurlige drik bliver til en vidunderligt forfriskende gin med delikat blomsterduft. Hendrick’s Gin laves ved at blande destillater fra to typer kobberkedler, den traditionelle og en mere sjælden kedel i Carter-Head-stil. Kombinationen af spiritus fra de to forskellige kedler giver en usædvanlig blød gin, der både har en interessant smagsdybde og sart blomsterduft. Serveres med Doctor Polidoris dry Tonic, Tysk tonic fra Saar-Mosel, Udviklet af profilerede bartendere og producenterne af Ferdinans Saar Gin. Kildevand fra Saar-Hunsrück. Denne Tonic er tør med middel kulsyre, naturlige urter som peber , basilikum, timian, enebær, let krydret.

Garnish: Agurk, hele enebær, frisk kværnet sort peber
Alkohol: 41,4%

 

Krydret “Gin Mare”

Gin Mare produceres i et nedlagt kapel i kystbyen Vilanova i La Geltrú i Spanien. Før i tiden stod kapellet ved stranden og blev brugt af fiskere, der skulle på lange fisketure og derfor bad en bøn inden de skulle afsted. Kapellet blev flyttet i det 18. århundrede, så det kom tættere på byen, og det ejes i dag af ejerne til MG Destilerias. Gin Mare udkom i 2010 og har fokus på de lokale råvarer. Navnet Mare bliver ofte brugt om kulturen ved middelhavet. Den direkte oversættelse betyder ”hav”, men på catalansk betyder det ”moderlig”. Brugen af middelhavsurter gør Gin Mare svær at kombinere med langt de fleste tonicvand, der ofte er domineret af citrusnoter. Der er derfor behov for en anderledes tonic, der ikke overdøver ginnens sarte nuancer, og som formår at løsne op for ginnens kraftige og aromatiske smag. Til formålet har teamet bag Gin Mare selv udviklet den optimale 1724 tonicvand til Gin Mare. Serveres med 1724 Tonic, fra Andesbjergene i Chile, baseret på citrusfrugter, kildevand og kinin bark der er plukket på skråningerne i Andesbjergene i 1724 meters højde. En velsmagende behagelig tonic da kulsyren er blød med små perlende bobler og en anelse sødme.

Garnish: Rosmarin, tørred appelsin
Alkohol: 42,7%

 

Umami “Ungava gin”

Fra det kolde Canadas arktiske nord bringer vi jer Ungava Gin. En unik premium gin, som er lavet på 6 sjældne arktiske botanicals, der giver den helt særlige smag og gul farve, som skiller Ungava Gin ud fra alle andre på markedet. Serveres med Gents Swiss Roots Tonic Kildevand fra Alperne i Schweiz , kininen er suppleret med den bitre rod fra Blomsten Gentiana Lutea ( Gents ) samt Sicilianske citroner og sukkerroer afrunder denne.

Garnish: Citron og timian
Alkohol: 43,1%

 

Citrus “Tanqueray gin”

Med næsten to hundrede år på bagen, så må Tanqueray ginnen betragtes som værende en af de absolut første ginbrands i verden. Tanqueray er opkaldt efter dets grundlægger, hvis borgerlige navn er Charles. Charles Tanqueray lancerede ginnen i 1830 i Bloomsbury-distriktet i London. Her blev ginnen fremstillet indtil 1941, hvor destilleriet blev bombet og tilintetgjort af tyskerne under 2. verdenskrig. Herefter måtte produktionen flytte ud af byen og op i den nordlige del af England, hvor den stadig fremstilles den dag i dag. Selvom opskriften er meget hemmelig og velbevaret, så ved vi, at den indeholder de tre klassiske botanicals som enebær, kvanrod og korianderfrø. Derudover en smule lakrids. Det gør, at den i sin natur er meget tør, og komplimenteres derfor glimrende med søde frugter eller en let sød tonic. Serveres med Fever-Tree Indian Tonic en prisvindende tonic sammensat af naturlige ingredienser af højeste kvalitet. De to stiftere af Fever-Tree brugte 18 måneder på at rejse verden rundt for at finde de helt rigtige råvarer til denne tonic. Hovedingrediensen er kinin fra barken af træer, der vokser på grænsen mellem Congo og Rwanda. Træerne producerer verdens reneste kinin og giver tonicen sin sprøde bitterhed. Derudover består denne tonic af kildevand, rørsukker og 8 aromatiske botaniske olier – blandt andet fra håndpressede bitre appelsiner fra Tanzania og rørsukker.

Garnish: Stjerne anis, enebær og frisk bær
Alkohol: 43,1%

 

+Proff “DEW 87 gin”

Økologiske DEW 87 fra Nyborg destilleri. Etiketten ”87 Proof” var oprindelig lavet til det amerikanske marked men de tillod ikke den høje alkohol gin på deres marked. Botanicals er: Violer, hyldeblomst, agurk, enebær Serveres med en tvist af frisk hyldeblomst saft samt Aqua Monaco Tonic, Tysk tonic baseret på eksklusiv mineralvand hentet fra den 150 meter dybe kilde Gestein der Münschner Schotterebene. Frisk tonic med sprudlende overskud af kulsyre.

Garnish: Kandiserede violer og enebær
Alkohol: 43,5%

 

 

Vi tager forbehold for ændringer i kortet og eventuelle fejl.

Gebyr ved brug af kreditkort kan fremkomme ved brug af Firmakort, tredieparts betalingsordninger eller kort udstedt uden for EU. Information om gebyrpriser kan findes ved baren.